Leder af Frederikshavn Krisecenter gæst i Mandagsmagasinet
Inge Bergstedt, der sætter det socialpædagogiske i højsæde og er leder af Frederikshavn Krisecenter, er mandag 4. november gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR.
Inge Bergstedt kalder Frederikshavn Krisecenter sit hjertebarn, og hun prioriterer meningsfyldt arbejde.
Hun flyttede til Frederikshavn for 32 år siden og er gift med Claus, der er pensioneret lærer fra Strandby Skole.
Inge Bergstedt har været ansat i Blå Kors i flere sammenhænge, blandt andet i Strandby på det gamle Sømandshjem.
- Frederikshavn Krisecenter fyldte i år 40 år. Vi skal blandt andet høre Frederikshavn Krisecenters historie. Der bliver meget mere om Inges liv, og hun fortæller om, hvilken betydning det har, at der er et krisecenter tæt på, fortæller producer Gitte Hansen, Radio FCMR.
Mandagsmagasinet sendes kl. 18.00 og kan høres på følgende frekvenser:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz
Podcast www.fcmr.dk.
Mandagsmagasinet prøver hver uge at skabe et rum, så den inviterede gæst får lyst til at fortælle om sig selv og det, vedkommende brænder for - og hvilke værdier i livet, der er vigtigst.