Gå til hoved-indhold
22. november 2024 - kl. 00.11

Julekoncert: 20 år med Den Unikke Trio - denne gang som kvintet

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Onsdag 18. december kl. 19.30 er der koncert med Den Unikke Trio i Abildgård Kirke i Frederikshavn med deres stemningsfulde og glade julerepertoire.

Trioen består af Tina Siel, som er kendt for sin fløjlsbløde stemme, skønne fortolkninger af salmer og sange og sit altid gode humør. Tine Lilholt er kendt fra sine mange år i Lars Lilholt band. Tine spiller både fløjter og harpe og er et geni til at finde ind i fløjtens sjæl i sine flotte improvisationer. Tine vil ligeledes ved denne koncert spille harpe, som hun nu mestrer og vil akkompagnere på dette svære instrument. Pigerne vil blive professionelt understøttet af pianist Knud-Erik Thrane, som med sin indføling og smukke harmonier vil fuldende trioens ramme for en hyggelig og stemningsfyldt julekoncert.

På grund af jubilæet er trioen udvidet med Klaus Thrane på trommer og Jesper Frost Bylling på bas, og desuden medvirker Abildgård Kirkes Ungdomskor.

Koncerten varer cirka 70 minutter og indeholder både danske, svenske og engelske julesange og salmer. Koncerten indeholder også instrumentale solopræstationer, men trioen er dog mest kendt for deres humørfyldte, nærværende og meget musikalske sammenspil. Der vil også blive lagt op til fællessang med nogle af julens bedste sange og salmer.

Trioen har arbejdet sammen i 20 år og har med succes rejst rundt i landet og har traditionen tro altid afsluttet turneen i Frederikshavn.

Dørene åbnes kl. 19:00

Billetter á 100 kroner kan købes på www.billetten.dk eller ved indgangen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...