Gå til hoved-indhold
20. november 2024 - kl. 14.11

Scoop i Kulturcenter Vendsyssel i aften: Oplev Mie Mørkeberg

  • 1 af 2
    Mie Mørkeberg maler betydningsfulde kvinder frem i lyset. Hør om både det politiske gruppeportræt og egne værker. Foto: Gorm Valentin
  • 2 af 2
    Mie Mørkeberg er udvalgt af Folketingets Rådgivende Kunstudvalg til at udføre maleriet af 30 udvalgte kvindelige politikere, som har haft betydning for kvinders demokratiske virke i Danmark siden 1915.
Af: Michael Frederiksen

- Det er et scoop. Mød Mie Mørkeberg i Sæsing i aften. Det var i sidste uge, at det store maleri blev afsløret på Christiansborg, siger forstander Kirsten Højerup, FOF Vendsyssel. 

Mie Mørkeberg er en meget anerkendt og aktuel kunstner, som i to år har arbejdet på et gruppeportræt af 30 kvindelige politikere til Samtaleværelset på Christiansborg Slot/Folketinget. Maleriet blev afsløret 12. november, og foredraget giver en helt aktuel indsigt i kunstnerens arbejde.

Mie Mørkeberg maler betydningsfulde kvinder frem i lyset. Hør om både det politiske gruppeportræt og egne værker.

Mød Mie Mørkeberg kl. 19.00 i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing og få indsigt i både aktuel kunst og i historie med afsæt i det store gruppeportræt med symboler taget fra kvindehistoriske begivenheder og bevægelser.

Oplev Mie Mørkeberg fortælle om sin egen produktion generelt – og særligt om arbejdet omkring gruppeportrættet. Få historien om alt fra da Mie Mørkeberg blev kontaktet fra Christiansborg i 2022 og spurgt om hun ville påtage sig opgaven, til det store arbejde omkring værket, overvejelser kunstnerisk, samtaler med politikere og meget mere.

Mie Mørkeberg er udvalgt af Folketingets Rådgivende Kunstudvalg til at udføre maleriet af 30 udvalgte kvindelige politikere, som har haft betydning for kvinders demokratiske virke i Danmark siden 1915.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med KVIV Kunstens Venner i Vendsyssel, og billet fås her www.fof-vendsyssel.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...