White Hawks sad totalt på kampen, men mistede grebet og tabte 2-5
Frederikshavn White Hawks' sejrsstime blev afbrudt onsdag aften, da Rungsted Seier Capital vandt 5-2 i Nordjyske Bank Arena. En ærgerlig og irriterede aften for White Hawks, som kun udnyttede én ud af hele otte udvisninger til gæsterne.
Høgene kom foran efter halvandet minut. Sebastian Benker assisterede med en fin pasning fra egen zone til Alexander Lunsjo, der havde frit løb mod gæsternes mål. Her var svenskeren sikkerheden selv. Han afdriblede David Grubak og scorede. En regulær drømmestart for White Hawks' formstærke mandskab.
Hjemmeholdet dominerede stort i første periode - godt hjulpet på vej af hele fire udvisninger til nordsjællænderne, som var på hælene, når Frederikshavn skruede op for tempoet. Rungsted havde i øvrigt blot tre kæder med til Vendsyssel.
Kun det tredje powerplay udløste dog en scoring til høgene. Tæt foran mål fandt Thomas Søndergaard på fineste vis Mikkel Bertelsen ved modsatte stolpe, og #5 dirigerede pucken over stregen i det 17. minut.
White Hawks havde bestemt chancerne til flere mål, men David Grubak reddede gæsterne flere gange. Og så er høgene fortsat bare ikke farlige nok i overtal.
2-0 efter 20 minutter på en skudstatistik, som White Hawks førte med hele 15-2. Det var for lille en føring.
I tiden 24:13 reducerede Rungsted. Begge WH-backer løb i samme side, og det efterlod en helt fri Theo Keilin, Rungsteds topscorer, i modsatte side, og svenskeren svirpede pucken ind bag Tadeas Galansky. Det var blot gæsternes tredje afslutning mod mål, og nu jagtede Rungsted en udligning.
Det var et noget forkrampet hjemmehold, der kom ind efter pausen, og nu var gæsterne farligst.
White Hawks blev dog midtvejs i anden periode reddet af to dumme udvisninger til Rungsted Seier Capital. Igen var der 15-20 sekunder i spil 5 mod 3, men det gik alt for langsomt. Det må være et vigtigt fokuspunkt, når WH træner. Overtalsspillet halter.
Rungsted var på pletten igen, straks holdet blev fuldtalligt. Den 33-årige amerikaner Steve Whitney sendte pucken i mål til 2-2, langt udefra, i tiden 31:47. Det var gæsternes bare femte skud mod mål.
Med seks minutter igen blev Frederikshavn ramt af sin første udvisning i kampen. Todd Winder røg i straffeboksen, og det udnyttede Steve Whitney til at bringe Rungsted foran. 3-2 på et hurtigt og godt gennemspillet overtal, der brød høgenes boks.
Mads Falborg Iversen lavede en grim fejl i egen zone, som var tæt på at koste endnu en mål til gæsterne. Dem var der alt for mange af iaften -ja luften var gået fuldstændig ud af WH-ballonen.
Skudstatistikken efter 40 minutter hed 23-9 til White Hawks, men måltavlen i Nordjyske Bank Arena viste 2-3 - til stor frustration for de 1476 tilskuere.
Flere mål faldt dog ikke i perioden, som vidst også bare skulle overståes for høgene - og så spillede gæsterne ikke engang særlig godt. De førte dog 3-2 med en skudstatistik der hed 23-9 i WH’s favør.
Tredje periode blev ikke meget bedre. Allerede efter et par miunutter øgede Victor Cubars Rungsteds føring.
Kort efter blev Jared Freadrich ramt af en frustrationsudvisning, men gæsternes overtal blev ødelagt af endu en Rungsted-udvisning minuttet efter. Også for ottende gang i kampen røg en nordsjællænder i straffeboksen, med 11 minutter igen, men Rungsted stoppede nemt alle WH-fremstød.
Med et par minutter igen satsede hjemmeholdet med en ekstra markspiller, men her scorede Filip Karlsson i tomt mål til slutresultatet 2-5.
En yderst skuffende indsat af høgene. Det lignede lidt for meget det, vi så i starten af sæsonen. Men White Hawks må op på hesten igen. Allerede fredag aften venter Odense Bulldogs på udebane, og på mandag 25. november kommer Rødovre Mighyt Bulls til Frederikshavn. Her er der gratis entre.