02. december 2023 - kl. 13.12
Næste sæson i FOF Højskolerne kan købes nu
Det nye program for FOF Højskole i Frederikshavn er nu klar for forårssæsonen, selv om sne og kulde i den grad signalerer, at det er vinter. I januar åbner en ny sæson med de populære FOF Højskoler.
Du har nu mulighed for at snuppe en plads og være med. Se det hele her.
Der er FOF Højskole i Brønderslev, Skagen, Sæby, Hjørring, Sæsing og Frederikshavn.
FOF Højskole er for dig, som kan deltage en formiddag eller en eftermiddag om ugen.
Højskoleemnerne er mange og blandede – sang, musik, kunst, historie, kulturmøder, filosofi, samfund, politik – livet hele vejen rundt.
Pakken er igen på 10 foredrag i FOF Højskolerne, og prisen er 1.025 kroner for det hele.
Der er trykte programmer til alle, når det går løs i januar.