Gå til hoved-indhold
06. juli 2024 - kl. 12.07

Frederikshavn Teaterforening bidrager til fejring af købstadsjubilæum i Sæby

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

- Frederikshavn Teaterforening er stolt over at være en del af den store fejring, der sker i forbindelse med Sæbys 500 års købstadsjubilæum. Vi har haft succes med at sikre en oplevelse, der vil give alle noget med hjem, fortæller Erik Salling næstformand i Frederikshavn Teaterforening.

"De store mestre" fra Operettekompagniet med Thomas Peter og Jonathan Koppel kan 29. septrember kl. 15.00 opleves som del af Sæbys 500 års købstadsjubilæum. Det bliver i Sæby Kirke.

- Vi præsenterer "De store mestre" fra musikkens verden. Det er toner, du aldrig glemmer. Det sker ved Thomas Peter Koppel og Jonathan Koppel – far og søn -  der kan få alle hjerter til at smelte, mener Erik Salling.

Der kan købes billetter her.

Vær forberedt på en absolut anderledes koncertform, i teaterregi. Det er en forestilling, der samler folk i alle aldersgrupper.

Publikum kommer til at opleve to sangere, en pianist og en guitarist, personificeret gennem forskellige karakterer og små overraskende sketches. Der er noget for både øjne og øre. En oplysende, lidenskabelig og rørende seance synes i vente i dette selskab, både hvad angår eftermiddagens optrædende og mastodonterne fra fordums tid.

Sæby Kirke er i sig selv en oplevelse værd. Den smukke Skt. Mariæ Kirke er resten af et stort firefløjet karmeliterkloster fra 1470. Kirken er kendt for sine fine kalkmalerier fra begyndelsen af 1500-tallet, der fremstiller Maria forældres historie.

- Borgmester Birgit S. Hansen og Peter Laigaard, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, vil være til stede og nyde koncerten sammen med os, oplyser Erik Salling.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...