Gå til hoved-indhold
12. september 2024 - kl. 09.09

Timelønnede genoptog arbejde efter fagligt møde torsdag morgen

  • 1 af 1
    Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
Af: Michael Frederiksen

Efter et timelangt fagligt møde valgte de timelønnede medarbejdere på MAN Energy Solutions i Frederikshavn her til morgen at gå tilbage og passe deres arbejde.

- Medarbejderrne holdt et møde fra kl. 8-9, men nu arbejdes der igen normalt, oplyser fællestillidsmand Lars Richard Johannsen til Kanal Frederikshavn.

De timelønnede medarbejderes faglige møde handler om, at ledelsen lægger op til forringelser af fællestillidsmandens forhold.

- Og det kommer jo til at gå ud over alle timelønnede medarbejdere, forklarer Lars Richard Johannsen.

Han ønsker ikke konkret at fortælle, hvad forringelserne går ud ud på. Der er tale om et oplæg fra ledelsen, der nu skal forhandles om.

Fællestillidsmanden deltog ikke i det faglige møde. Han opfordrede tværtimod sine kolleger til at genoptage arbejdet, og det gjorde de kl. 9.00.

Ifølge Lars Richard Johannsen er der 174 medlemmer af Fællesklubben, en faglig klub for timelønnede medarbejdere på MAN Energy Solutions to afdelinger i Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...