Sæby Jazzfestival: Åbningskoncert med Jens Fisker på Hotel Aahøj
I weekenden 17.-19. maj er der jazzfestival i Sæby. Åbningskoncerten finder sted på Hotel Aahøj, hvor jazz-guitarist og komponist Jens Fisker fredag 17. maj fra kl. 14-17 varmer op til en begivenhedsrig weekend med et pre-dinner arrangement.
- Jens Fisker, med stærke rødder i Nordjylland, vender tilbage til Sæby Jazzfestival med en enestående solokoncert. Efter at have trukket inspiration fra sine år på jazzscenen i Berlin har Jens etableret sig som en af regionens mest eftertragtede jazzmusikere. Denne særlige optræden vil præsentere et varieret repertoire bestående af Jens’ egne kompositioner samt klassiske jazzstandarder. Publikum kan forvente en eftermiddag fyldt med musikalsk virtuositet og emotionel dybde, fortæller Kamilla Vinther fra Hotel Aahøj.
Der vil være mindre pauser i musikken undervejs.
Arrangementet koster 135 kroner pr. person. Prisen inkluderer et glas Cava ved ankomst.
- Arrangementet afvikles indendørs i hotellets Vinterhave, hvor opsætningen af borde og stole er uformel. Vi åbner til den tilstødende skønne gårdhave, hvis vejret er godt. Der er begrænsede antal siddepladser, hvorfor reservation på forhånd er nødvendig, siger Kamilla Vinther
Hotellets bar er åben under hele arrangementet. Her kan erhverves diverse kolde og varme drikke. Der er ligeledes mulighed for at bestille højtbelagt rejemad, Aahøjs lune kringle med tørrede abrikoser samt mindre udvalg af salte og søde snacks til den lette sult.