Gå til hoved-indhold
16. januar 2025 - kl. 09.01

Kristian Bøgsted genopstiller til Folketinget: For mange føler sig tromlet

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Når Danmarksdemokraterne næste gang går til Folketingsvalg, bliver det med Kristian Bøgsted som partiets spidskandidat i Frederikshavn-kredsen.

Kommer der folketingsvalg i 2025? Eller bliver det først i 2026? Det står endnu uklart, men allerede nu er Danmarksdemokraterne gået i gang med at finde de kandidater, der skal på stemmesedlen.

I Nordjylland genopstiller tre ud af fire af partiets folketingsmedlemmer - Kristian Bøgsted, Kim Edberg Andersen og Inger Støjberg – mens også Liselotte Lynge og Claus Skovmose udgør holdet. Og det er førstnævnte, der bliver partiets spidskandidat i Frederikshavn-kredsen. Det betyder også, at nuværende folketingsmedlem Lise Bech ikke genopstiller.

Som fiskeriordfører har Kristian Bøgsted de seneste par år set den udvikling og de udfordringer, som fiskerne og følgeerhvervene står med i Nordjylland, og derfor bliver fiskeriet også en af hans mærkesager i den kommende valgkamp.

- Jeg kan godt forstå, hvis der er mange, der føler sig tromlet af den lovmølle, der er på Christiansborg. Om det er CO2-afgiften på landbruget, dieselafgiften eller vejafgiften, så er det som om, man ikke tænker over, at det har konsekvenser for rigtig mange mennesker ude i landet. Det seneste eksempel er CO2-afgiften på fiskerne, som helt ærligt ikke giver nogen mening, og som kun kommer til at føre konkurser med sig. Det er ting som de her, jeg prøver at få stoppet, siger Kristian Bøgsted.

Fiskeriordføreren blev valgt til Folketinget for første gang ved det seneste valg i 2022, hvor det blev til i alt 8,1 procent af stemmerne for Danmarksdemokraterne, der i dag er det tredjestørste parti på Christiansborg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...