Gå til hoved-indhold
13. januar 2025 - kl. 21.01

SOS Nord har endnu en gulddreng: Sebastian Eilers vinder i Aarhus

  • 1 af 4
    Lærke Eilers med Chilie Terp på ryggen. Begge vandt medaljer.
  • 2 af 4
    Joanna Mikkelsen ses øverst på skamlen.
  • 3 af 4
    Sebastian Eilers på skamlen med sin guldmedalje.
  • 4 af 4
    Laura Dollerup bliver her interviewet af TV2 Østjylland.
Af: Michael Frederiksen

I weekenden var flere løbere fra SOS Nord i Frederikshavn til Danmarks Cup i Aarhus. Konkurrencen varede fra fredag til søndag. Sidste løber fredag aften var Sebastian Eilers i Junior K1 drenge. Han har skøjtet i to sæsoner og er i løbet af denne sæson blevet K-løber. Trods nervøsitet leverede han et program med udstråling og vandt sin første guldmedalje i K-rækken.  

Agnes Lindgren lagde ud lørdag morgen med et Barbie-inspireret program i Springs K1. På trods af en streget pirouette fik hun en ny personlig rekord på 19,66. Hun måtte dog nøjes med en femteplads i stedet for en plads på podiet, som hun plejer. Hun er stadigvæk den bedste nordjyde i sin gruppe.

I Novice K1 havde SOS Nord to løbere. Liva Thomsen debuterede som K-løber. Arrangørerne kom desværre til at sætte forkert musik på, som gav udfordringer for Liva, da hun var debutant. Hun leverede alligevel et program med fest og farver. I hendes store og stærke række fik hun en 26. plads.

I samme række deltog Lærke Normann Eilers. Hun var i første opvarmningsgruppe og frem til slutningen, hvor kampen var hård, opnåede hun alligevel en tredjeplads med kun 0,22 op til førstepladsen.

Lørdag aften var Chilie Vejrum Terp i Junior K2 damer i aktion. Hun fik den højeste score i sin præsentation og skating skills. Et enkelt fald kostede desværre guldmedaljen, så hun måtte nøjes med en andenplads.

Søndag morgen startede Joanna Oelke Mikkelsen friskt ud med et Michael Jackson-inspireret program. Selv om Joanna fik streget sin parallel-pirouette, vandt hun og er dermed den bedste Cubs K-løber i hele Danmark.

Bagefter var det blevet Lærke Feldtmoses tur til indtage isen i Novice K2. Lærke med sit armensk inspireret program og folkedragt-inspireret kjole leverede et spændende program med dejlig og glad udstråling. Hun plejer at få medalje, men måtte denne gang nøjes med en 21. plads.

Camilla Langagergaard debuterede i Novice K2. Inden starten havde hun nerverne lidt uden på tøjet, men da musikken startede, leverer hun et sikkert og spændende program med masser af glæde. Ud af 30 deltagere var der kun fem, som fik level 1 på deres trinserie, og Camilla var en af dem. Hun endte på en 11. plads.

Sidste løber søndag var Laura Dollerup. Hun løb et flot program. Laura forbereder sig til Special Olympics i Torino i marts. I den anledning kom TV2 Østjylland for at filme hendes program og filme et interview med hende. Også Laura endte på en 11. plads i sin række.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...