Nyhed hos Printerpatroner.dk: Gratis afhentning af web-ordrer nu muligt
Den lokale webshop Printerpatroner.dk har siden efteråret kørt et forsøg med gratis afhentning af web-ordrer på Maigårdsvej 4 i Frederikshavn. Det har været så stor en succes, at muligheden nu bliver permanent.
- Det betyder, at man kan spare porto for forsendelse af varer, hvis man selv har mulighed for at hente sin bestilling. Netop porto er en udgift, der bliver en større og større del af den samlede ordres pris, så der er penge at spare ved selv at svinge forbi udleveringen, der er beliggende hos Kontor Syd A/S på Maigårdsvej i Frederikshavn, som Printerpatroner.dk er en del af, fortæller filialdirektør Peter Engsig fra Printerpatroner.dk og fortsætter:
- Vi har gennem årene ofte fået forespørgsel fra lokale kunder angående afhentning, og vi er derfor glade for nu at kunne opfylde dette ønske. Det har også virket ulogisk, at en pakke til en næsten nabo skulle den vej af Aalborg, inden den næste dag bliver leveret 100 meter herfra. Det har vi gjort meget smidigere nu.
Der er tale om meget hurtigere levering. Bestiller man for eksempel tirsdag aften, kan man allerede afhente varerne onsdag. Tidligere ville den først blive sendt onsdag med levering om torsdagen.
- Og bestiller man på en hverdag inden kl. 13.00, kan man som regel hente samme dag, oplyser Peter Engsig.
Man skal stadig oprette og betale en ordre på www.printerpatroner.dk, hvor man nu kan vælge ”Afhenting” under leveringsmuligheder. Herefter får man besked via e-mail, så snart ordren ligger klar til afhentning.
Har man spørgsmål til Printerpatroner.dk, skal det stadig ske ved at kontakte kundeservice via mail eller telefon.