Gå til hoved-indhold
16. januar 2025 - kl. 00.01

Kommer du og hepper? Special Olympics har hjemmestævne

  • 1 af 1
    FfI har for første gang tre hold tilmeldt turneringen.
Af: Michael Frederiksen

FfI Håndbold har hjemmestævne for Special Olympics-hold fra store dele af Jylland på søndag 19. januar.

Speciel Olympics-spillerne glæder sig til at spille en masse kampe og håber, at der er nogen, der kommer forbi og hepper.

- Vi garanterer, der bliver flotte mål og masser af god stemning. Som Matt - en af vores spillere - siger: "Hvis man kæmper, kan man tabe. Hvis man nægter at kæmpe, har man allerede tabt", fortæller Tove Varmløse Malmberg, en Special Olympics-trænerne i FfI Håndbold.

For første gang i klubbens historie er der tilmeldt tre hold i turneringen. Der er tale om et hold 1. division og to hold i 3. division.

- Det bliver spændende, hvordan holdene klarer sig i Arena Nord. Stævnet begynder kl. 10.00 og slutter ved 14-tiden. Kom og lav heppestemning. Det fortjener vores spillere, som dyrker sport med et smil, siger Tove Varmløse Malmberg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...