Gå til hoved-indhold
26. oktober 2024 - kl. 00.10

Fredag bød på publikumsrekord i Arena Nord til Ink, Brew og Dart

  • 1 af 4
  • 2 af 4
    Foto: Adon Lux
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Arena Nord arrangerer i denne weekend tre festivaler på én gang, og fredag bød på publikumsrekord med 2.500 gæster til Nordic Ink Festival, Nordic Brew Festival og Nordic Darts Festival.

Hele 100 stande på Nordic Ink er ny rekord siden starten i 2011. Der er tatovører fra 14 lande. Ink-festivalen kører fra torsdag til lørdag.

Der er øl-udstillere fra mere end 40 bryggerier, så det handler langt fra kun om Royal og Carlsberg.

Frederikshavn Bryghus, Jerry's, Fur Bryghus, Thisted Bryghus, Skagen Bryghus, Bangsbo Brewing, Vrå Bryghus, Sæby Bryghus og Løkken Bryghus viser det nordjyske flag.

Derudover deltager blandt andet Amager Bryghus, Refsvindinge, Det Lille Bryghus fra Ringsted, Midtfyns Bryghus, Solhjem Bryglaug, Olsens Bryghus fra Brædstrup samt Undercover Brewing fra Sorø.

Nordic Brew Festival finder sted fredag og lørdag.

150 turneringsspillere har tilmeldt sig i dart. Det er lidt mindre end sidste år. Nordic Darts Festival afvikles fredag til søndag. De bedste individuelle rækker finder sted søndag, hvor der er præmieoverrækkelse ved 18-tiden.

- Vi forventer en spændende, kreativ og hyggelig weekend, og mon ikke vi når over 6.000 gæster over de fire dage? Det håber vi, siger direktør Per Malmberg, Arena Nord.

Han takker sit "forrygende personale".

- Stort set alle er på arbejde. Det er imponerede, hvad vi evner at få arrangeret i vores bette storby. Tak til alle fastansatte, timelønnede og foreningshjælpere, lyder det fra Per Malmberg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...