Gå til hoved-indhold
26. oktober 2024 - kl. 11.10

Gaming-uge på bibliotekerne i hele Frederikshavn Kommune

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Tag en pause fra hverdagen og inviter familien med på biblioteket i uge 45, hvor de inviterer til Gaming-uge med alverdens spil-arrangementer. Sådan lyder opfordringen fra biblioteket.

Du kan udfordre din familie i både nye spil og gamle kendinge, når biblioteket inviterer til Gaming-uge i uge 45. Derudover kan børn og barnlige sjæle hver dag i den betjente åbningstid lave Minecraft-krea på Skagen, Sæby og Frederikshavn Bibliotek.
 
Brætspil og VR-oplevelser
Tag en pause fra hverdagen og inviter din familie med på Frederikshavn Bibliotek torsdag 7. november.
 
Her fylder rollespilsforeningen Quendi biblioteket med brætspil, så de fremmødte udfordre hinanden i sjove og strategiske spil.
 
Er du mere til gaming og teknologi? VRGame Aalborg kigger også forbi med deres spil og VR-briller. Det er gratis, og der er ingen tilmelding – du møder bare op.
 
Brætspil på Ålbæk Bibliotek
Ålbæk Bibliotek inviterer børn, unge og familier indenfor til en hyggelig brætspilseftermiddag fredag 8. november. 
 
Spil med Fantastica
Du kan også møde nogle vaskeægte brætspilsentusiaster, når rollespilsforening Fantastica kigger forbi Frederikshavn Bibliotek lørdag 9. november. De stiller de helt store spilleborde frem, hvor hele familien kan dyste i kortspil, brætspil, figurspil eller bord-rollespil.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...