Toppen af Danmark arrangerer besøg på Flådestation Frederikshavn
Årets "Åbent hus-arrangement" på Flådestation Frederikshavn blev aflyst, men nu er der alligevel håb forude for alle dem, der er interesserede i Flådestationen. Toppen af Danmark har nemlig arbejdet længe på at arrangere besøg på Flådestationen, og det er nu lykkedes.
Turistforeningen Toppen af Danmark arrangerer besøg på Flådestation Frederikshavn i begyndelsen af det nye år. Henover en periode på tre uger fra uge 6-8 vil det være muligt at komme med indenfor på Flådestationen, og de besøgende kan samtidig få sig en spændende fortælling om Flådestationens historie og virke.
Den kendte danske journalist og formidler Per Christiansen, der i en årrække var et populært ansigt på skærmen som nyhedsvært hos TV2 og TV2 NEWS, har skrevet fortællingen og vil også være en af værterne på besøget på Flådestationen.
Der vil være ganske få billetter, da hvert hold kommer til at rumme 12 personer. I alt 2.500 billetter fordeles på de tre uger.
Billetsalget er endu ikke begyndt, men det er muligt at skrive sig op og være blandt de første, der får besked, så snart billetsalget åbner, og der er mere information om besøget på Flådestationen her.