Fængselspræst i Kragskovhede gæster Vendsyssel Frimenighed
Onsdag 30. oktober kl. 9.30 er Bo Kring Nicolaisen gæst i kirkecaféen i Vendsyssel Frimenighed på Hånbækvej i Frederikshavn.
Der serveres kaffe/te og rundstykker, synges nogle højskolesange og hyggesnakkes.
Bo Kring Nicolaisen været præst i Nordnorge, Tyskland, Finnmark og er nu fængselspræst i Kragskovhede Statsfængsel i Jerup.
Foredraget kommer til at handle om tiden som præst i den arktiske del af Norge, på øen Sørøya, og skiftet til at være fængselspræst.
Hvad er forskellene og lighederne mellem at være præst i et lille ø-samfund, som ofte er isoleret, når stormene raser, og at være blandt indsatte i Kragskovhede Statsfængsel?
Hvad foretager en fængselspræst sig?
Hvordan er dagligdagen på den anden side af hegnet?
Og er der et fængsel i fængslet?
Alle er velkomne til arrangementet, som varer et par timer.