HotSpot Fritidsklub arrangerer gratis spøgelseshus på onsdag
Onsdag 30. oktober inviterer fritidsklubben Hotspot i Frederikshavn traditionen tro til gratis "Uhyggelig Kælder". Målgruppen er alle børn i Frederikshavn fra 4. til 6. klasse.
I kælderen under Hotspot på Rømøvej huserer der onde monstre, creepy spøgelser og klamme killer clowns.
- Kan du og dine venner klare en tur igennem? Du skal være velkommen til at prøve, når Hotspot åbner dørene til byens mest scary spøgelseshus. Børnene kan selv vælge, om det skal være en mild, middel eller ekstrem tur i mørket, siger pædsgog Mikkel Egelund, Hotspot.
Det er altså muligt for alle at prøve kræfter med mørket under Hotspot.
Du behøver ikke være medlem af fritidsklubben for at prøve. Det er gratis, og børn skal bare møde op i Hotspot på Rømøvej 8 - på bagsiden af Netto ved Hånbæk.
"Uhyggelig Kælder" er åben onsdag 30. oktober kl. 13.00-17.30 og 18.30-21.00.