Verdensmålsugen begyndte i Lyd og Billede Specialisten
Verdensmålsugen i Frederikshavn Kommune finder sted i denne uge. Første arrangement fandt allerede sted søndag i Lyd og Billede Specialisten på Maigårdsvej i Frederikshavn, blandt andet med deltagelse af borgmester Birgit S. Hansen.
Indehaver Laust Nielsen, Lyd og Billede Specialisten, har siden sin lanceringen af CANVAS HiFi oplevet en enorm travlhed. CANVAS HiFi er et unikt lydsystem, der kombinerer superb lydkvalitet med elegant design. Laust Nielsen ejer 75 procent af CANVAS HiFi.
Salget går forrygende i hele verden. Lige nu er det svært at følge med rent logistikmæssigt, herunder forhandlere i udlandet, som ønsker at forhandle CANVAS HiFi.
Laust Nielsen fremhævede en række punkter, som gjorde det relevant at åbne Verdensmålsugen med at sætte fokus på CANVAS HiFi.
- Overordnet har vi haft fokus på at komme væk fra elektronikbranchens smid-væk-kultur med en lang række nye tiltag, der sikrer CANVAS HiFi i i forhold holdbarhed. Vi ved af erfaring, at TV er flygtige. De skal typisk skiftes hvert femte-syvende år på grund af den hurtige udvikling i blandt andet Smart-tv og paneler. Branchen har haft tradition for at låse TV- og lydsystem til hinanden, når der er lavet integreret løsninger, sådan at man efter en årrække ikke bare kunne erstatte TV-delen med et andet, men skulle skifte alt, hvis der skulle ændres noget. CANVAS HiFi har en lang række tiltag, som adskiller det fra alt andet, der tidligere er set, siger Laust Nielsen.
Han nævnte følgende seks konkrete punkter, da Verdensmålsugen tyvstartede i går:
- CANVAS HiFi kan tilpasses alle TV og alle mærker nu og i fremtiden. Dette via det unikke converterbeslag, der kan justeres i både højde og dybden, så det kan indstilles til, at det flugter med ethvert TV nu og i fremtiden.
- CANVAS HiFi opdateres løbende digitalt via nettet, ligesom andre af de bedste, men er desuden designet, så det også nemt kan hardware-opdateres, hvis der kommer nye standarder, vi ikke kender endnu. Dette sikrer både langsigtet brugsværdi samt er meget servicevenligt, hvis det går i stykker.
- Det unikke converterbeslag indeholder et skjult teknikrum med plads til nuværende og fremtidigee opdateringer, hvis CANVAS HiFi skal tilpasses styresystemer fra andre mærker eller nye muligheder opstår.
- Fronten på CANVAS HiFi kan løbende tilpasses det visuelle udtryk, brugeren må ønske med en lang række tekstiler og træsorter, så det altid kan tilpasses skiftende præferencer i boligindretningen.
- Bredden på frontcover kan løbende udskiftes, hvorved bruger ikke alene har frihed i valg af mærke og model, når TV udskiftes, men også frit kan vælge en anden størrelse, hvis behovet ændres til mindre eller større TV-størrelse med årene.
- Der medfølger hybridt vægbeslag/gulvstand, som ved at dreje det 180 grader skifter mellem at være vægbeslag eller gulvstand. Denne frihed er smart, lige når man får det hjem, og guld værd om mange år, efterhånden som brugers behov måske ændrer sig.