Gå til hoved-indhold
10. februar 2025 - kl. 22.02

Venstre Frederikshavn har valgt de første fire kandidater til kommunalvalget

  • 1 af 1
    På billedet ses de første kandidater til Venstres liste ved KV25. Bagest er det Jan Bjeldbak og Kuno Albertsen. Forrest ses Ole Rasmussen, borgmesterkandidat Jon Andersen og Anders Brønnum.
Af: Michael Frederiksen

Mandag aften på generalforsamlingen i Venstre Frederikshavn Vælgerforening blev de første fire kandidater officielt valgt til Venstres liste til kommunalvalget i 2025. De vil sammen med borgmesterkandidat Jon Andersen være en del af holdet, der tegner partiets kampagne frem mod valget.

De fire kandidater er byrådsmedlem Jan Bjeldbak, Kuno Albertsen, Ole Rasmussen og Anders Brønnum.

Med valget af de første kandidater tager Venstre i Frederikshavn et vigtigt skridt mod kommunalvalget 18. november 2025, hvor partiet arbejder for en stærkere og mere visionær politik for kommunen.

- Jeg er utrolig glad for, at vi nu har vores første stærke kandidater på plads. Vi har et hold med stort lokalt engagement og en klar ambition om at styrke Frederikshavn Kommune. Vi ser frem til at præsentere flere kandidater i de kommende uger, siger Jon Andersen.

Inden for de næste dage og uger vil der blive præsenteret yderligere kandidater i Frederikshavn Kommune. Venstre arbejder målrettet på at samle et stærkt og bredt hold, der kan repræsentere hele kommunen og de forskellige lokalsamfund bedst muligt.

Med aftenens valg er Venstre godt i gang med forberedelserne til valgkampen, hvor partiet vil fokusere på vækst, udvikling og bedre rammer for både borgere og erhvervsliv i Frederikshavn Kommune.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...