112
10. februar 2025 - kl. 14.02
RobLight i Frederikshavn ramt af indbrud for anden gang på en uge
Virksomheden RobLight på Gammel Skagensvej i Frederikshavn har for anden gang på en uge været ramt af indbrud.
Lørdag kl. 02.45 var der igen indbrud hos RobLight.
En hængelås til et udhus ved et værkested blev klippet over, og herefter havde tyvene fri adgang til en køletørrer, som de stjal.
Den har en værdi af cirka 15.000 kroner.
For en uge siden blev der stjålet en glasblæser til en værdi af 40.000-50.000 kroner fra RobLight.
Politiet hører gerne fra folk, der eventuelt har bemærket noget natten til lørdag på Gammel Skagensvej, eller andre, som har oplysninger, der kan hjælpe med opklaringen af de to sager.