Anna Lund overtager Gastropub LA efter "Lisser"
Anna Lund har overtaget Gastropub LA fra Elisabeth Amtoft Svendsen (Lisser). Det indebærer dog ikke de store ændringer på caféen på hjørnet af Danmarksgade og Skolegade i Frederikshavn, da det i forvejen var Anna Lund, som stod for den daglige drift af Gastropub LA.
- Selv om der på papiret står en ny ejer, fortsætter vi mere eller mindre som altid. Vi pønser på nogle nye tiltag, men for nu fortsætter vi som hidtil, understreger den nye ejer af Gastropub LA.
- Hvis vi selv skal sige det, har vi byens bedste brunchbuffet. Mandag holder vi altid lukket, men ugens øvrige dage har vi lækker brunchbuffet fra kl. 10.00-13.00. Samtidig fortsætter vores populære fredagsbar med dobbelt op på fadøl fra kl. 15.00-17.00 og specialøl til gode priser indtil lukketid. Fredag er også dagen, hvor vi har andre gode tilbud, og samme dag er der altid wienerschnitzel på menuen, ligesom man selvfølgelig kan nyde retterne fra vores a la carte menu. Fredag 14. februar giver vi i anledning af ejerskiftet en gratis øl til wienerschnitzlen, siger Anna Lund.
Gastropub LA er stedet, hvor man ofte mødes, inden man skal videre i byen.
- Mange hygger sig med vores shuffleboard og vores mange gode brætspil, og vi har et meget blandet publikum, hvor der er plads til alle, siger fortæller Anna Lund, der også fremhæver sine festmenuer.
- Vi har forskellige menuer, som vi leverer ud af huset, men vi tilpasser også gerne menuerne efter individuelle behov. Man skal bare kontakte os, så finder vi en god løsning. Man kan også vælge at holde festen hos os. Vi holder også lukkede fester, hvor vi lukker lokalerne for øvrige gæster, hvis man holder en fødselsdag eller lignende for cirka 30 personer. Det har resulteret i mange god og sjove fester, smiler Anna Lund.