Musikforeningen Brinken Østervrå er et nyt musikalsk fællesskab
Musikforeningen Brinken Østervrå er nyt musikalsk fællesskab for Østervrå og omegn. Foreningen har som mål at fremme det musikalske fællesskab i Østervrå og omegn og vil være en central aktør i at skabe levende musikoplevelser for både unge og voksne.
Foreningens primære formål er at støtte og udvikle det lokale musikmiljø gennem arrangementer og koncerter.
Med et mål om at holde mindst to arrangementer årligt vil Musikforeningen Brinken bringe både lokale talenter og nationale kunstnere til området.
Første arrangement er allerede planlagt og bliver en koncert med Ib Grønbæk og de lokale Tøt City Band. Koncerten finder sted lørdag 5. april i foreningens lokaler på Brinken 10 i Østervrå. Billetter er sat til salg.
Med et medlemskab på kun 125 kroner om året giver foreningen alle musikelskere mulighed for at blive en del af et stærkt musikalsk fællesskab og få adgang til eksklusive arrangementer og tilbud.
Foreningen ser frem til at styrke sammenholdet og skabe nye muligheder for musikalske udtryk og oplevelser i området.
- Musikforeningen Brinken er et sted, hvor vi sammen kan dele glæden ved musik, skabe fællesskab og støtte lokal talentudvikling. Vi er åbne for alle, der ønsker at være en del af dette spændende projekt, siger formand Jens Larsen.
Han opfordrer folk til at være med og forme fremtidens musikalske liv i Østervrå.
Kontakt:
Musikforeningen Brinken Østervrå
Email: merete-jens@hotmail.com
Telefon: 22131350