Gå til hoved-indhold
09. februar 2025 - kl. 14.02

Teaterforedrag: Thomas Peter Koppel med sit livs historie 

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Teaterforening byder søndag 25. maj kl. 14.00 og 16.15 velkommen til et spændende teaterforedrag med kunstner og iværksætter Thomas Peter Koppel på Café Knuth i Skagen.

Scenen er sat, og du kan købe dine billetter her, hvor der også er et glas vin eller en vand inkluderet. Bemærk, der er to spilletider, henholdsvis kl. 14.00 og igen kl. 16.15 kun 40 pladser pr. gang.

Den berømte musikalske Koppel-familie har efterhånden gjort sig gældende i over 100 år og fire generationer. I Thomas Peter Koppels selvbiografi, VÆR IKKE KRÆSEN - kunstner & iværksætter, får man et indblik i, hvordan det hele startede.

Fra de jødiske oldeforældres emigration fra det opdelte Polen i starten af det forrige århundrede til, hvorledes klaveret blev købt, straks efter at man havde slået sig ned i København, og inden den førstefødte, der skulle spille, overhovedet var født. Fra ramaskriget, da selvsamme valgte at gifte sig med en kristen pige fra landet til flugten over sundet under 2. verdenskrig.

- Dette er også en beretning om et ægte teatermenneske. Thomas Peter Koppel er kommet på Det Kongelige Teater fra barnsben. Hvordan så nationalscenen ud dengang, og hvad gjorde flytningen ud til Holmen og bruddet mellem de fire kunstarter ved "hele landets scene? Det får vi svar på, lover formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

Thomas Peter Koppel beskriver endvidere overgangen fra en tryg tilværelse som fastansat til pludselig at stå på egne ben. Som selvstændig leder han en landsdækkende turnévirksomhed i form af Operette Kompagniet, der samtidig er bogens udgiver.

- Vi er stolte af, at Thomas giver vores gæster og os mulighed for en eftermiddag hvor vi kan samles i en intim stemning helt på toppen af vores kommune på Café Knuth, der lægger lokaler til, siger Lilly Pedersen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...