112
10. februar 2025 - kl. 12.02
46-årig mand stoppet i bil - nu er han sigtet for salg af narko
Politiet stoppede fredag aften en bil, og det viste sig at være en narkopusher, der sad bag rattet.
Bilen blev stoppet fredag aften ved spisetid i Frederikshavn.
Patruljen kunne konstatere, at den 46-årige mandlige chauffør var i besiddelse af 400 gram hash.
Herefter blev det besluttet også at ransage mandens bopæl, hvor der også blev fundet hash. I alt 521 gram hash var den 46-årige mand i besiddelse af.
Politiet konstaterede endvidere, at manden havde forskelligt salgsudstyr på sin bopæl, ligesom der blev fundet dopingmidler.
- Han er kendt i forvejen for tilsvarende kriminalitet, oplyser politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.