112
26. august 2024 - kl. 10.08
Tyve stjæler rød minilæsser fra Farm Fun
Der har i weekenden været indbrud hos Farm Fun ved Ålbæk. Der er stålet en minilæsser.
Farm Fun har haft indbrud i tidsrummet fra fredag 23. august kl. 17.00 til lørdag 24. august kl. 06.15.
Et åbenstående vindue gjorde det nemt for tyvene at komme ind i et tømrerværksted, hvorfra de kunne åbne en port og stjæle en minilæsser.
Minilæsseren en en rød Weidemann 1160.
- Vi håber, at der måske er folk, som har set nogen køre væk med minilæsseren, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.
Tyvene brugte en rød markeringsspray til at dække overvågningskameraet på værkstedet, så de kunne stjæle minilæsseren uden at blive opdaget.
Har du oplysninger, som kan hjælpe med opklaringen, træffes politiet på 1-1-4.