Gå til hoved-indhold
04. november 2024 - kl. 18.11

Svensk regering godkender 340 meter høje vindmøller 23 kilometer fra Skagen

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
    Vindmøllerne er markeret på det nederste foto.
Af: Michael Frederiksen

Den svenske regering sætter en stopper for 13 ud af 14 planlagte havvindmølleparker. Kun projektet mellem Stenungsund og Skagen gennemføres. Her kan der opsættes 81 vindmøller med en højde på 260-340 meter.

- Jeg tror, at de fleste forstår, at dagens besked er en tung beslutning, siger energi- og handelsminister Ebba Busch.

Årsagen til beslutningen er frygt for, at vindmøllerne vil påvirke det svenske forsvars sensorer.

Kun vindmølleparken Poseidon får tilladelse. Den ligger ud for Stenungsund, cirka 23 kilometer nordøst for Skagen. Ifølge den svenske regering kan byggeriet af Poseidon gå i gang i 2029 og være færdig i 2031.

Poseidon ventes at kunne producera 5,5 TWh om året. Det svarer til elforbruget i en million husstande (5.500 kWH pr. år).

For et år siden indsendte Frederikshavn Kommune et høringssvar til Poseidon-projektet, hvori politikerne gav udtryk for et ønske om, at hele eller dele af strømmen fra havvindmølleprojektet landføres direkte i Skagen, da det kan få en positiv indvirkning på erhvervslivet i Skagen.

- Det er ret spændende. Vi vil gå efter, at der føres strøm ind til Skagen, og at Skagen Havn eventuelt bliver udskibningshavn - den ligger tæt på. Hele byrådet stemte for, udtalte daværende borgmester, Birgit S. Hansen.

Poseidon er et unikt projekt, fordi det kan blive den første vindmøllepark i Sverige, der bygges med flydende fundament. Det åbner mulighed for at udvikle yderligere havvindmølleparker på større havdybder, end det tidligere har været muligt. De flydende vindmøller belaster desuden miljø og natur mindre end faste installationer.

Projektet drives af Vattenfall og Zephyr i fællesskab. De har til lejligheden stiftet selskabet KonTiki Vind AB, hvor Vattenfall ejer majoriteten.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...