Fandt pistol og håndgranat fra 2. verdenskrig i dødsbo i Frederikshavn
I Frederikshavn fandt en anmelder fredag aften, i forbindelse med tømning af et dødsbo, en håndgranat samt en revolver.
Håndgranaten havde et rødmalet håndtag og splitten sad stadig i.
Der var tale om en Britisk Milton-håndgranat fra 2. verdenskrig.
Våbnene er blevet afhentet af ammunitionsrydningstjenesten.
Husk, at du i november kan benytte dig af muligheden for frit lejde.
I hele november kan borgerne anonymt indlevere ulovlige våben til politiet, uden at det medfører sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse – en såkaldt frit lejde-aktion.
- Der er tale om en sjælden chance her – den seneste frit lejde-aktion var i 2017. Målet er at få så mange våben som muligt ud af cirkulation, så de ikke falder i forkerte hænder, for eksempel ved indbrud. Har man noget liggende på loftet, så er det nu man skal gribe chancen til at få det afleveret til politiet, siger politikommissær Jens Møller Søgård, der er sektionsleder i central visitation hos Nordjyllands Politi.