Gå til hoved-indhold
04. november 2024 - kl. 00.11

M.A.R.S. Europe: - Frederikshavn Havn uden en klar ledelse

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

CEO Kim Thygesen, M.A.R.S. Europe i Frederikshavn, står nu frem med kritik af Frederikshavn Havns ledelse. Direktøren udtaler til DOI.dk, at han savner en klar ledelse, efter at Frederikshavn Kommune har overtaget den kriseramte havn.

- Udviklingen står i stampe, og det har vi sagt mange gange til kommunen. Egentlig ville vi gerne have udvidet her med 170.000 kvadratmeter, og området er godkendt til det. Men samarbejdet er blevet besværet, efter havnen er blevet kommunal. Der mangler nogle mennesker med visioner, udtaler Kim Thygesen til DOI.dk.

Han oplyser, at M.A.R.S. Europe har fået et nej fra kommunen til den ønskede udvidelse. Det betyder, at den amerikanske virksomhed i stedet for kigger mod Brasilien, når der skal etableres endnu et site.

- Vi ved ikke, hvem vi skal forhandle med. Først var det havnechefen, så var det alligevel en kommunal direktør. Nu har vi så fået at vide, det skal være Karen Østergaard og Willy B. Hansen, som er inde som konsulenter resten af året, forklarer Kim Thygesen til DOI.dk om havnens direktionssekretær og Skagens Havns direktør.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...