Gå til hoved-indhold
02. november 2024 - kl. 12.11

Ny ejer opgraderer to DFDS-færger for større millionbeløb

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Gotlandsbolaget, der 1. november overtog færgeforbindelsen mellem København-Frederikshavn-Oslo, vil bruge et større millionbeløb på at opgradere færgerne Crown Seaways og Pearl Seaways, skriver Maritime Danmark.

Det er især kahytterne, som får den helt store tur, men andre områder skal også ses efter i sømmene.

- Det er en stor fornøjelse, at vi kan lægge ud med så omfattende en istandsættelse af skibene, som vi har besluttet, siger Kim Heiberg, Executive Vice President og ansvarlig for ruten, til Maritime Danmark.

Indtil videre skal passagererne blive ved med at bruge DFDS's bookingplatform, og det varer også nogle måneder, inden opgraderingen af færgerne begynder. 

Ruten bliver indledningsvist markedsført under DFDS-brandet, men et nyt navn og brand er på vej, oplyser Maritime Danmark.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...