Glæde i FfI Fodbold: Stærkt trænerteam på plads i U16, U19 og senior
FfI Fodbold har nu sine trænere klar til den kommende sæson fra U16 til senior. De fleste trænere fra efteråret fortsætter, men Årets Træner i FfI Fodbold, Casper Larsen, skal dog stå i spidsen for et nyt hold.
- Jeg synes, det er en god nyhed, at trænerkabalen for senior, U19 og U16 er faldet på plads. Det er en super stærk og rutineret sekstet, som vi i klubben er meget glade og stolte over, siger Steen Hjelm, bestyrelsesmedlem og sportslig ansvarlig i FfI Fodbold.
- Jonas Serup fortsætter med førsteholdet, der i sommer rykkede op i Jyllandsserien 2, men nu er tilbage i serie 1, og U16.
- Thomas Nødbak fortsætter som assistenttræner for Jonas Serup.
- Peter Jørgensen forsætter med andetholdet, som i år er rykket op fra serie 4 til serie 2.
- Mickey Høeg fortsætter med tredjeholdet i serie 4.
- Christian Aabech bliver U19-træner i stedet for Casper Larsen , som selv har valgt at stoppe.
- Carsten Degn fortsætter som målmandstræner for senior og U19.
Casper Larsen overtager i stedet for ansvaret for klubbens U14-drenge.
- Som klub står vi fodboldmæssigt på et meget bedre sted end for et år siden, hvor vi var tæt på nedrykning til serie 2 og havde to serie 4-hold. De mange unge spillere er blevet integreret på ikke mindst vores andethold. Nu er mange af dem snart klar til næste step. Desuden er der p.t. godt 20 U19-spillere , hvor potentialet også er meget stort. For slet ikke at snakke om U16-holdet, som fører deres Liga 1-række, fortæller Steen Hjelm.