Gå til hoved-indhold
04. september 2024 - kl. 09.09

Stor interesse Skagen Marathon: Nærmer sig udsolgt

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Skagen Marathon oplever en overvældende interesse for årets løb, der finder sted lørdag 5. oktober. Med næsten alle startnumre solgt tyder det på, at 2024-udgaven af Skagen Marathon bliver en af de største og mest succesfulde hidtil.

- Vi er utroligt glade og stolte over den store interesse, som Skagen Marathon har fået i år. Det er fantastisk at se, hvor mange der ønsker at deltage i vores løb, og vi ser frem til at byde både løbere og tilskuere velkomne til en spændende weekend i Skagen, udtaler projektledewr Anne-Mie Rasmussen, Toppen af Danmark.

Den store tilstrømning af deltagere betyder, at Skagen i begyndelsen af oktober vil summe af liv og aktivitet.

- Vi er glade for, at Skagen Marathon kan bringe så mange mennesker til byen og skabe en begivenhed, som også de lokale kan være stolte af at deltage i. Det er en fantastisk mulighed for alle, der ønsker at opleve den unikke stemning, som Skagen tilbyder, mener Anne-Mie Rasmussen.

Med kun få startnumre tilbage opfordres alle, der ønsker at deltage, til at tilmelde sig hurtigst muligt for at sikre deres plads i dette års Skagen Marathon.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...