Torsdag 11. april: SPIS SAMMEN-arrangement i Elling
Aktivitetsgruppen "LIV I Elling" indbyder igen hele Elling til SPIS SAMMEN-aften i Elling Sognegård. Det er torsdag 11. april kl. 18.00-20:30.
Elling Slagter leverer maden, der består af vildtmarineret skinkesteg med waldorfsalat, krydderkartofler med mere. Hertil serveres et glas vin eller en øl/vand. Der sluttes af med kaffe/te og småkager.
Efter spisningen vil pensioneret kommandør Axel Fiedler under overskriften "Causerier i mit liv" fortælle om en spændende tid som officer i Søværnet og som rejseleder på ture i den smukke grønlandske natur.
Alle er velkomne, men af hensyn til bestilling af mad er det nødvendigt med tilmelding, der skal ske senest lørdag 6. april på mail til aogel@turbopost.dk eller via SMS til 6053 0348 (Asger Lykkegaard).
Skriv, hvor mange I kommer, så det sikres, at der er mad til alle. Prisen for at deltage er 90 kroner pr. person. Børn skal kun betaler 50 kroner.