Gå til hoved-indhold
26. marts 2025 - kl. 00.03

Spar Nord Fonden uddelte 750.000 kroner til Skagens Kunstmuseer

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

Spar Nord Bankområde Nord, som dækker Spar Nords afdelinger i Hjørring, Hirtshals, Skagen, Sæby og Frederikshavn, har på vegne af Spar Nord Fonden overrakt donationer for første kvartal 2025. Det skete blandt andet i Spar Nords lokaler i Frederikshavn, hvor Skagen Kunstmuseer blev topscorer med en donation på hele 750.000 kroner.

Jesper Cebula Rasmussen, direktør Spar Nord Bankområde Nord, har sammen med det lokale bankråd haft besøg af hele 22 foreninger til de officielle overrækkelser. 2.428.727 kr. er der denne gang doneret til lokale foreninger i Frederikshavn og Hjørring Kommune.

Skagen Kunstmuseer fik en donation på 750.000 kroner til deres ung til ung projekt, hvor unge ansatte skal være med til at skabe unges interesse for museets aktiviteter, hvilket på sigt skal være med til at skabe yngre bosætning i området.

TOPVIRK i Frederikshavn fik en donation på 200.000 kroner. TOPVIRK er en socialøkonomisk virksomhed, der blandt andet beskæftiger mennesker, der er bevilget et fleksjob.

Foreningerne. der modtog donationer i Frederikshavn Kommune, var:
Skagen Kunstmuseer
Sæby Festival
TOPVIRK
BK Pugilist, Frederikshavn
Skagen Festival
Civitan Sæby
Støtteforeningen Hospice Vendsyssel
Frederikshavn Kunstmuseum
Minibyen Sæby
Skagen Sportsdykkerklub Skawdyk
Strandby Vinterbaderlaug
24 timer ved havet, Sæby

Spar Nord Fonden ønsker at styrke fællesskabsfølelsen og samhørigheden mellem mennesker, så det mærkes og får betydning for hver enkelt. De vil medvirke til at skabe flere værdifulde fællesskaber, hvor man kan høre til og føle sig som en del af noget betydende.

Næste ansøgningsfrist er 7. maj 2025. Læs mere her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...