Gå til hoved-indhold
28. marts 2025 - kl. 14.03

Nye skibsførere dimitterer fra MARTEC

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Dannebrog vejrede mod en blå himmel i dag på MARTEC Frederikshavn hvor fem nye skibsfører dimitterede. Himlen var lige så blå som de have, de fem dimittender nu skal ud at navigere på. Med en høj placering på ranglisten over verdens største søfartsnationer og med en flere hundrede år lang tradition er det en meget stolt og traditionsrig branche, dimittenderne stiger om bord på.

Sammen med pårørende, undervisere og ledelse fra MARTEC, blev dimittenderne sendt godt afsted. Talerrækken bestod af Pia Ankerstjerne, direktør for MARTEC, og Karsten Thomsen, borgmester Frederikshavn Kommune.

Pia Ankerstjerne havde en klar bøn til dimittenderne i direktørens tale:

- Hjælp os med at gøre de danske skibe til verdens bedste arbejdsplads. Tag ansvar for hele tiden at gøre det attraktivt at sejle. Vær med til at udvikle jobbene til søs, sikre spændende og varierende opgaver, vise at I bidrager til den grønne omstilling og vær med til at sikre tryghed, god ledelse, trivsel og fællesskab til søs, lød opfordringen fra direktør Pia Ankerstjerne.

Fra borgmester Karsten Thomsen var der også et stort tillykke med, at dimittenderne går ud i verden med en spritny og up-to-date skibsfører- og lederuddannelse. Borgmesteren sendte desuden dimittenderne afsted med disse ord:

- Med uddannelsen får I jo adgang til fantastiske oplevelser og jobs over hele verden, men husk på, at Frederikshavn og Nordjylland vil tage imod jer med åben arme, i så fald I vælger at vende hjem igen.

De fem færdiguddannede skibsførere er:

  • Amanda Jespersgaard
  • Espen Holm Pedersen
  • Eva Liin Pedersen
  • Peter Wejersøe Søndergaard
  • Signe Drejer Christiansen

Følgende fik præmier
Der blev uddelt præmier for ekstraordinær indsats og engagement til Espen Holm Pedersen fra Danske Rederier.

Borgmester Karsten Thomsen havde en gave med på vegne af Frederikshavn Kommune til Signe Drejer Christiansen for hendes styrke og dedikation til faget. Hun modtog ligeledes flidspræmie fra CO-Søfart samt præmien fra MARTEC for en ekstraordinær indsats gennem hele studiet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...