Gå til hoved-indhold
29. marts 2025 - kl. 21.03

Blackhawks' herrer overraskende bagud med 1-2 til Hvidovre i kvartfinaleserien

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Blackhawks' herrer er på randen af et overraskende knockout i DM-kvartfinaleserien mod Hvidovre Attack. Blackhawks tabte lørdag 3-6 på hjemmebane og er dermed bagud med 1-2 i serien.

Stillingen var 0-0 efter første periode, hvor Blackhawks desværre igen var for uskarpe foran kassen.

Efter 40 minutter stod der 2-2 på måltavlen i Abildgårdhallen.

- Hvidovre udlignede på en kontra kort før pausen efter en stor fejl i offensiv zone. Det blev skelsættende. Vi vidste, at Hvidovre er modbydelige, når det spidser til, og at deres profiler er vant til og ikke mindst elsker at spille disse kampe. Hvidovre trak sig fortjent sejrrigt ud af kampen. De ville det mere end Blackhawks, konstatarer en skuffet sportschef, Thomas Lodberg.

Søndag har Blackhawks' tredobbelte forsvarende mestre kniven for struben.

Fjerde kamp i serie spilles kl. 11.00 i Abildgårdhallen. Hvis Blackhawks vil videre i slutspillet, skal denne kamp vindes.

Lykkes det, venter en altafgørende femte kamp. Den spilles i forlængelse af kamp fire, og der er bot tale om én periode - altså 20 minutter, hvor alt er på spil.

- Kom i hallen og støt holdet i kampen for overlevelse, opfordrer Thomas Lodberg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...