28. marts 2025 - kl. 00.03
Lageroprydning og overskudssalg på Knivholt
Lørdag 29. marts - det vil sige i morgen - er der lageroprydning og overskudssalg på Knivholt. Måske går du lige og mangler lidt maskiner, service, lamper eller andre spændende ting.
Knivholt åbner dørene kl. 11.00 og lukker igen, når der er udsolgt - eller senest kl. 15.00.
Som det fremgår af billederne, er der mange spændende og anderledes ting til salg.
- Eller er du interesseret i en god handel, så kom forbi Knivholt, hvor vi har oprydning- og overskudssalg i Vestre Lade, lyder opfordringen fra Ulrik Bang, daglig leder på Knivholt.
Der kan betales kontant og med kort.
- Så find "muldvarpen" og traileren frem, så er vi klar på en god handel, lover Ulrik Bang.