Gå til hoved-indhold
29. marts 2025 - kl. 11.03

Kunstner fra Skagen donerer tre malerier til SIND: Du kan byde på dem

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

I forbindelse med denne uges SIND-Festival i Frederikshavn har den lokale SIND-afdeling fået skænket tre malerier af kunstner Helle Betina fra Skagen. Hun har selv psykisk sårbarhed tæt inde på livet, og efter sin indlæggelse på psykiatrisk afdeling har hun blandt andet malet de skænkede malerier. 

De tre malerier er udstillet på Frederikshavn Kunstmuseum, hvor man lige nu har mulighed for at byde på dem til og med søndag 30. marts. Indtægterne fra salg af de tre malerier går ubeskåret til SINDs arbejde i lokalområdet.

Der er flere, som har vist interesse for malerierne.

I eftermiddag er det muligt at tale med kunstneren Helle Betina. Hen er tildstede, når Frida Jacobi kl. 14.00 gæster Frederikshavn Kunstmuseum.

Frida Jacobi er musiker og kunstner. Det er skønt at skabe noget kreativt. Og ofte lige så svært at vise det frem…

Men det kan være nødvendigt at have modet til at stille sig op på scenen eller udstille sine værker - for ikke at brænde inde med sin kreativitet og sin kunstneriske identitet.

Uanset hvad du pusler med kreativt, så er chancen her nu for at vise det frem for andre i en tryg og støttende ramme. Så tag din kreativitet under armen og kom med til en inspirerende eftermiddag med oplæg og åben scene/udstilling.

SIND oplyser, at flere modige har meddelt, at de er klar til at optræde/deltage i eftermiddagens arrangement, som begynder kl. 14.00.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...