Reception på søndag: SEEMA EPOXYGULVE åbner showroom
Søndag 11. august holder Kim Seerup Madsen åbningsreception for SEEMA EPOXYGULVE i svinget på Råholtvej i Frederikshavn. Han åbner et showroom, hvor man kan få et indblik i de slidstærke og fugefri belægninger.
- Alle er velkomne til at kigge forbi fra kl. 12.00-16.00, hvor jeg indvier mit nye showroom, som fremover vil have åbent efter aftale. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål omkring fugefri belægninger og se prøver på diverse gulve. SEEMA EPOXYGULVE udfører slidstærke epoxybelægninger i blandt andet garager, virksomheder og industri samt til private, fortæller indehaver af SEEMA EPOXYGULVE Kim Seerup Madsen.
43-årige Kim Seerup Madsen bor i Frederikshavn. Han er gift og har fire børn.
- Jeg har arbejdet med overfladebehandling hele mit liv og i de seneste otte år som gulvlægger. Gulve i epoxy, polytan og mikrocement vinder mere og mere frem, da de er relativt vedligeholdelsesfrie og dermed nemme at holde. Det er meget brugt hos industri og erhverv, hvor man sviner meget, og de bliver også mere og mere en del at den private boligindretning, hvor de er populære på grund af deres udseende og muligheden for et gennemgående gulv uden dørtrin og samlinger. Mange bruger også gulvene som et alternativ til klinker på eksempelvis badeværelse og bryggers, fortæller Kim Seerup Madsen.
SEEMA EPOXYGULVE åbner showroom i lokalerne, hvor Slagter Rom i mange år havde forretning ved siden af den legendariske Råholt Bager.
- Jeg håber, at mange vil kigge forbi, og man er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig for rådgivning og et uforpligtende tilbud, siger Kim Seerup Madsen.
SEEMA EPOXYGULVE kan kontaktes på telefon 4051 0010 eller mail seemaserviceinfo@gmail.com.