Gå til hoved-indhold
22. oktober 2024 - kl. 12.10

Onsdag: Nordisk folkemusik i Maskinhallen for bedsteforældre og børnebørn

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Maskinhallen inviterer bedsteforældre og børnebørn i alle aldre til koncert med Floating Sofa Quartet i morgen, onsdag 23. oktober, kl. 14-15. Forældre er også velkomne.

Det bliver en god times tid med hygge, bevægelse og kvalitetstid i Maskinhallen. Baren i foyeren er åben, så man kan købe kaffe og sodavand. Maskinhallen kalder det "KOM OG DANS".

Den nordiske kvartet Floating Sofa er et af de mest brugte folkemusikorkestre i Norden, når der skal spilles nordisk folkemusik og dans. Anført af Mads Kjøller Henningsen er de fire musikere klar til at skabe en skøn stemning og bandet er også klar til at invitere publikum på gulvet.

- Koncerten er for alle, men vi vil meget gerne se vores musiksal fyldt med familier - og selvom det er i dagtimerne, kan det jo godt være, at der er mulighed for at komme afsted, hvis ungerne bliver hentet lidt tidligere i SFO’en eller selv går hjem fra skole/gymnasium, siger Nete Petersen, der er projektleder på "Vi giver de gode dage til hinanden".

Læs mere om koncerten på Maskinhallens hjemmeside.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...