Gå til hoved-indhold
19. oktober 2024 - kl. 19.10

En del af Maskinhallen fylder 100 år: Det fejres onsdag fra morgen til aften

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

En del af Maskinhallen i Frederikshavn bliver 100 år i år. Og det skal fejres. Alle er inviteret onsdag 23. oktober. Der er aktiviteter fra kl. 8.30 til 23.00.

Transformationen fra elværk til kultursted er enestående og en mulighed for lokale og andre med interesse for musik, kunst, kultur og fællesskab at opleve - og også selv være arrangører på arrangementer.

- Jeg håber at se rigtig mange, når vi på onsdag skal fejre koncertrummet: MASKINSALENS 100 års fødselsdag. Den og badeanstalten (bygningen ud mod bankpladsen mod øst) blev opført i årene 1923-1924, og de står der endnu. Nu med kultur, filmuddannelse, koncerter, foreninger, kunst og alt muligt andet, siger spillestedsleder Jens Ole Amstrup, Maskinhallen.

Den ældste del af Maskinhallen-komplekset er bygget for 125 år siden i 1899.

Program onsdag 23. oktober:
08.30-10.00   
MorgenGrød – start dagen med god energi, vores morgen-playliste og grød fra AURION og vores eget køkkens toppings, sprødt, blødt og sødt!

10.00-12.00
Højtlæsning og håndarbejde – tag dit broderi, strikketøj eller andet håndværk med – så vil Pernille Lisborg fra Frederikshavn Bibliotek læse højt. Baren er åben – så du kan købe en kop god kaffe med ind.

10.00-12.00
KunstVærkstedet med Lene Schøning og Nicklas Douglas. Kom og vær med til skabelsen af to KUNSTVÆRKER der tager udgangspunkt i byen og lokalområdet. Værkerne bliver en del af 100 års fødselsdagen.

12.30-13.30
HURRA FOR MASKINHALLEN – kom og deltag, når forperson for Kultur og Fritidsudvalget, Peter Laigaard, og spillestedsleder Jens Ole Amstrup sætter ord på fejringen af de 100 år. Musikalsk indslag med sangskriver MC Hansen, der ledsages af Nordstjerneskolens børnekor og Lungekoret under ledelse af Ulla Aaris Hydén.

13.30-14.00
Bogudgivelse: "Lysstationen: Maskinsalen 100 år" - Bogen på 36 sider kan købes for kroner.

14.00-15.00
Alle inviteres på gulvet til levende musik - KOM OG DANS - det bliver Mads Kjøller Henningsen og en flok skønne, nordiske musikere, der spiller og leder dansen.

16.00-17-00
FotoVærkstedet – kom med din telefon eller kamera – få dagens opgave – og så en tur ud i byen, for at tage nogle skarpe billeder. Vi vender retur til Maskinhallen hvor vi deler billederne med hinanden – og samler dem i et lille ”show” som bliver vist til fællesspisningen.

17.00-18.00   
DJ VinylVenner – hyg i foyeren, før vi skal spise. Carola spiller skøn musik fra gamle vinyler.

18.00-19.00
Fællesspisning og en lille overraskelse - køb billet her

20.00-22.00
FESTKONCERT: Kystnært - køb billet her

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...