Gå til hoved-indhold
22. oktober 2024 - kl. 00.10

Henrik Christensen gør comeback hos Erling Christensen Møbler

  • 1 af 2
    Kontrakten bliver underskrevet.
  • 2 af 2
    Henrik Christensen iklæder sig igen den lyseblå "spilledragt".
Af: Peter Marquard

Erling Christensen Møbler i Hørmested har fået en ny spiller, der træder direkte ind i startopstillingen. Henrik Christensen bliver en del af holdet, og der er nærmest tale om et comeback, da Henrik Christensen tidligere har været ansat i den store møbelforretning.

- Vi er glade for, at vi kan byde Henrik Christensen tilbage på holdet. Senest har han været butikschef i My Home i Frederikshavn, og han har mange års erfaring fra møbelbranchen, fortæller Andreas Estrup Christensen fra Erling Christensen Møbler og fortsætter:

- Henrik er en glimrende holdspiller med store individuelle kvaliteter. Han er fagligt dygtig og har stor erfaring indenfor branchen. Samtidig har han gode personlige kvaliteter, som jeg er overbevist om, vil smitte af på de øvrige på holdet.

Henrik Christensen er selv tilfreds med sit comeback hos Erling Christensen Møbler.

- Jeg er glad for at være tilbage. Erling Christensen Møbler er en god arbejdsplads, hvor jeg glæder mig til at spille sammen med både nye og tidligere holdkammerater i en velfungerende trup. Med det store udvalg indenfor et meget stort antal produktgrupper kan vi tilbyde vores kunder næsten alt til hjemmet, og sammen kan vi give kunderne en god oplevelse, da det er det alle i virksomheden arbejder for. Det gælder både os på banen og dem, der er med på sidelinjen, siger Henrik Christensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...