Gå til hoved-indhold
112
30. oktober 2024 - kl. 11.10

Fjerde tyveri af minilæsser i Skagen på mindre end tre måneder

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Natten til tirsdag blev Skagen ramt af det fjerde tyveri af en minilæsser på mindre end tre måneder. Også i dette tilfælde blev minilæsseren fundet hurtigt.

Minilæsseren blev stjålet natten til tirsdag fra genbrugspladsen på Buttervej i Skagen. Der er tale om Weidemann 1260.

Den blev dog fundet hurtigt i et skovstykke på Bøjlevejen. 

- Det kunne godt se ud som om, at den var placeret der til senere afhentning, vurderer politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Der har nu været fire tyverier af minilæssere i Skagen siden august.

Natten til lørdag 19. oktober blev der stjålet en minilæsser fra en byggeplads på Jens Winthers Vej i Skagen. Den blev lørdag morgen fundet på Batterivej i Skagen.

Natten til søndag 20. oktober kastede tyve deres kærlighed på en minilæsser på Hirtshalsvej i Ålbæk. Den blev fundet i Sindal.

I perioden fra onsdag 7. august kl. 14.45 til torsdag 8. august kl. 7.00 blev der stjålet en minilæsser (Giant G2700 HD+) i en baggård ved Sankt Laurentii Vej 76 i Skagen. 

- Vi på sagerne i en sammenhæng, og i en af sagerne har vi sigtet to personer, oplyser Peter Skovbak.

Har de to personer noget med de andre sager at gøre?

- Det kan jeg ikke svare på, siger politikommissæren.

 Han understreger, at politiet skærper opmærksomheden, når det gælder minilæssere i Skagen.

De to personer, som er sigtet, kommer ikke fra Skagen.

Ud over de fire tyverier i Skagen blev der fra fredag 23. august kl. 17.00 til lørdag 24. august kl. 06.15 stjålet en minilæsser fra Farm Fun i Ålbæk. Der var tale om en rød Weidemann 1160.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...