Gå til hoved-indhold
18. november 2024 - kl. 15.11

Bliv klogere på energirenovering af din bolig

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Kommune og Energistyrelsen inviterer til infomøde i Thorshøj om energirenovering af boliger som en del af kommunens klimaplan.

Tirsdag 26. november kl. 20.00 inviterer Frederikshavn Kommune til møde om energioptimering af boliger med rådgivere fra Energistyrelsens SparEnergi. Mødet foregår på Thorshøj Gamle Skole på Hjørringvej 216A i Thorshøj.

Frederikshavn Kommune har siden 2019 arbejdet med en klimaplan, der blandt andet skal sikre, at kommunen lever op til den danske målsætning om 70 procent mindre CO2-udledning i 2030 sammenlignet med 1990.

- Vi kan gøre meget som kommune, men alle skal bidrage, hvis vi skal nå i mål. Derfor er det vigtigt, at vi får informeret boligejerne om, hvordan man kan gøre sin bolig mere energivenlig, siger borgmester Karsten Thomsen (A).

Mødet retter sig især mod boligejere, men alle er velkomne til at deltage.

Tilmelding kan ske ved at skrive til atst@frederikshavn.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...