Gå til hoved-indhold
30. juni 2024 - kl. 11.06

Bangsbo Frejas U19-drenge deltager i Donosti Cup i San Sebastian

  • 1 af 3
    Foto: Real Sociedad
  • 2 af 3
    Foto: Real Sociedad
  • 3 af 3
    Bussen satte søndag morgen kurs fra Frederikshavn mod San Sebastian. En tur på 2.208 kilometer.
Af: Michael Frederiksen

Søndag morgen tog Bangsbo Frejas U19-drenge afsted mod Spanien. De skal deltage i Spaniens største ungdomsturnering, Donosti Cup, som afvikles i det smukke område San Sebastian, tæt på grænsen til Frankrig.

Næsten 1.000 hold fra 29 nationer, blandt andet fra Australien, Japan, USA, Brasilien, Mexico, Italien og England, deltager i Donosti Cup. Bangsbo Freja er det eneste hold fra Danmark.

I U19-rækken er der 17 puljer. Bangsbo Freja er ramt af en del skader, men drengene er ellers klar til at "bide skeer" med de store. Ud over fodbold er der lagt op til sol, strand og hygge i den smukke San Sebastian-bugt.

Finalerne spilles på Real Socidads hjemmebane i den bedste spanske række, Reale Arena. Bangsbo Freja møder i den indledende pulje tre spanske hold, Igeltegi FC og Euskalduna SD, begge fra Baskerlandet, og Independiente Madrid A.

Turneringen slutter næste søndag, hvorefter spillerne og deres træner, Mogens Krogh, skynde sig mod Danmark, så de når hjem til indmarchen til Cup No1 i Frederikshavn, hvor de gerne vil forsvare sidste års guldmedaljer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...