Ønske om flere pædagoger møder benspænd i Frederikshavn Kommune
Kia Thrysøe Nielsen har skrevet dette indlæg: Vi mangler pædagoger i Danmark. Det postulat hører man alle vegne. Det er rigtigt – jobportalerne bugner af ledige pædagogstillinger. Regeringens løsning er at uddanne flere pædagoger. Fin teori, men i praksis er der benspænd i Frederikshavn Kommune.
Jeg er en af dem, der gerne vil være pædagog. Jeg har en kandidat i engelsk og filosofi og har erfaring med at undervise på gymnasiet. Jeg brænder for den relationelle kontakt og har valgt at skifte karriere til pædagog. Jeg er rationel, og fornuftig i mine beslutninger, så heldigvis får jeg et vikariat i specialbørnehaven, hvor jeg får afprøvet beslutningen. Her mærker jeg, hvor fantastisk et arbejde det er, og hvor meget jeg brænder for at bruge mig selv i relationen med det andet menneske.
Derfor undersøger jeg mulighederne for at studere.
Jeg er i tvivl om reglerne med su-klip og frygter for min økonomiske situation, hvis jeg skal læse pædagog. Så da jeg finder muligheden, der hedder "Merit-pædagog som sporskifte" på UCN i Aalborg, bliver jeg lettet. Det er en uddannelse forbeholdt nogen med en lang uddannelse i forvejen, som har erfaring indenfor pædagogfaget, men som mangler uddannelsen. Uddannelsen kan læses, mens man arbejder.
Det lyder jo bare perfekt. Bortset fra det med arbejde.
Mit vikariat udløb i august, og jeg har siden været arbejdsløs. Men jeg tænker, at det løser sig – der er jo brug for pædagoger, og jeg kan se i min jobsøgningsproces, at der er mange jobs. Så jeg går i gang med at søge jobs indenfor pædagogfaget.
Jeg håber, at det løser sig.
Selvom der er massevis af pædagogstillinger opslået, og jeg søger stort set alle sammen i nærområdet, ender jeg alligevel med afslag på afslag. Som regel med en standardmail om, at de har fundet andre kandidater, der er bedre kvalificeret til stillingen. Jeg snakker med et par arbejdsgivere og får fortalt, at det spænder ben for mig, at jeg ikke er uddannet pædagog.
Hmm, ja, det er jeg klar over, og netop den problemstilling forsøger jeg at løse. Så i hele problematikken om, at der mangler pædagoger, har jeg desværre også oplevet en tendens til, at de potentielle pædagoger bliver valgt fra. Jeg søger videre og håber på at møde den der arbejdsgiver, der kan se mit potentiale og vil hjælpe mig med at udleve min drøm.
Mon ikke det med arbejdet løser sig.
Jeg har nemlig søgt ind med det samme, jeg læste om det, og jeg bliver optaget. Min begejstring vil ingen ende tage. Jeg skal læse igen – uhh, nørden i mig længes efter at komme i gang med at lære. Konceptet med uddannelsen er, at man bruger teorien fra uddannelsen i praksis på jobbet – helt meta, fordi det er jo, hvad teoretikeren John Dewey på studiet prædiker om, gennem konceptet "learning by doing".
Men mon ikke det løser sig?
Da jeg søgte ind, blev jeg fortalt, at hvis jeg vil læse special-social, tilbyder de 20 gratis pladser. Det vil jeg gerne, siger jeg. Jeg har jo lige været indenfor området, så det virker perfekt, og jeg har ikke råd til deltagergebyret.
Nu er studiet gået i gang. Jeg møder op til første dag og er ovenud lykkelig for den nye fase i mit liv og føler, jeg har valgt rigtigt. Jeg mangler bare det der job.
Jeg ved, at det hele løser sig.
Jeg finder ud af, at social-specialordningen med den gratis plads ikke er aktuel for mig, så længe jeg ikke har et job. Der er deltagergebyr på omkring de 10.000 kroner hvert semester. Den første betaling er i marts. Jeg skal finde en løsning inden.
Men mon ikke det løser sig?
Hvis jeg når at finde et job, som passer ind i social-special, kan jeg stadig få den betalte plads – men puljen er betalt af social- og boligstyrelsen, det vil sige, at jobbet skal være på et bosted eller lignende. Det havde jeg ikke forstået i første omgang. Så det er et meget specifikt job, jeg skal have for at få betalingen fra den pulje. Jeg søger, hvad jeg kan på bosteder og lignende. Men samtidig er jeg i tvivl om, jeg vil udelukke muligheden for job i daginstitution. Så jeg søger bredt.
Jeg undersøger mulighederne, for hvis nu jeg finder et job i dagtilbudsregi – hvad så? Så skal jeg jo selv betale. Studiet fortæller, at alle kommuner har i 2023 fået penge af staten. Det hedder "opkvalificeringspuljen". Således står der i vejledningen om opkvalificeringspuljen på Børne- og undervisningsministeriet hjemmeside:
”Der er afsat hhv. 107,0 mio. kr. i 2023 og 195,9 mio. kr. årligt i 2024-2030 til opkvalificeringspuljen (2023-pl). De afsatte midler skal ses i sammenhæng med det kommende lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som træder i kraft 1. januar 2024 og sikrer flere voksne til børn i vuggestuer og børnehaver’ […]
”Midlerne afsat til opkvalificeringspuljen skal dække såvel statslige som kommunale udgifter forbundet med opkvalificeringsindsatsen, der udgøres af: · Statslige udgifter til taxametertilskud ved deltagelse i PAU, meritpædagoguddannelse (herunder almindelig meritpædagoguddannelse og meritpædagoguddannelse som sporskifte)”
Okay, så hvis jeg gerne vil arbejde i dagtilbud, så kan jeg få min uddannelse betalt. Det vil kommunen betale. Selvfølgelig med udgangspunkt i, at jeg har et job, da puljen er til konkrete jobs ude i felten.
Fedt, det løser sig måske alligevel.
Jeg kan erfare, at mange af mine medstuderende får alt betalt gennem Aalborg Kommune. Selv studiebøger. De fortæller, at det er pengene fra opkvalificeringspuljen, der har betalt. Der er ikke andre studerende på mit hold fra Frederikshavn Kommune, så jeg kan ikke spejle mig i dem. Men jeg hører desværre i mit personlige netværk, at mange har fået afslag på de penge fra Frederikshavn Kommune. Nogen har arbejdet indenfor faget i flere år, vil gerne opkvalificeres/uddannes, men får et nej fra kommunen.
Det undrer mig.
Jeg kan jo ikke søge midlerne endnu eller kontakte kommunen, da jeg ikke har et job – men er der endnu en hindring i min vej? Er jeg så "heldig", at hvis min jobsøgning har succes, og jeg finder en arbejdsgiver inden for dagtilbudsområdet, der vil støtte mig i min drøm om at blive pædagog, så ender det alligevel med, at jeg ikke kan læse studiet? Fordi lige præcis Frederikshavn Kommune ikke deler ud af den pulje, som er beregnet til netop det formål? Og hvorfor gør de ikke det?
Det forstår jeg ikke.
Men for nu må jeg forblive i uvisheden om, hvad min fremtid bringer.
Jeg læser videre om Dewey, Montessori og Biesta, og håber, at jeg kan få lov at bruge deres teorier i praksis.
Jeg håber, at der findes en arbejdsgiver indenfor det pædagogiske felt i Frederikshavn, der vil give mig chancen for at realisere min drøm.
Jeg håber, at Frederikshavn Kommune lever op til deres del af aftalen med regeringen om at opkvalificere eller uddanne pædagoger.
Jeg er optimist, og jeg håber alting løser sig.
Jeg gør, hvad jeg kan. Så jeg håber, at der er nogen, der vil hjælpe mig på vej, så jeg kan hjælpe andre mennesker med at finde mening og glæde i den her til tider frustrerende, men fantastiske verden.