Gå til hoved-indhold
10. april 2025 - kl. 23.04

I denne weekend: Påskemarked hos Jensen Jordbær

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

I denne weekend slår Jensen Jordbær på Hestvangvej dørene op til sit påskemarked. Fra kl. 10.00-16.00 er der påskemarked i børnehøjde, og der er salgsboder med mange spændende og forskellige ting.

- Vi glæder os til at afholde vores første påskemarked. Klappekaninerne er påskeklar til at blive kælet for, og vi har halmlabyrint, sandkasse og hygge på højt plan. Vi har også mange salgsboder med alt til påske fra keramik til blomster og brød/kager. Der er også strik og andet håndarbejde, og så glæder vi os til at starte forhandlingen af is fra Hebbelstrupgaard Is, hvor der selvføgelig er både fløde- og sorbetis med ægte Jensen Jordbær, fortæller bondekonen Charlotte Fredborg Jensen fra Jensen Jordbær.

Der vil som altid være gratis kaffe, te og saft.

- Der kan købes lette frokostretter og vafler med bondekonens hjemmelavede jordbærmarmelade, og der er også åbent i gårdbutikken. Der bliver forårsstemning og glade vibes, og vi glæder os altid til at få besøg på landet, hvor der er gratis entré og hygge på højt plan, mens vi ser frem til de første jordbær i midten af maj, siger Charlotte Fredborg Jensen.

Det er i denne weekend - 12.-13. april - at påskemarkedet hos Jensen Jordbær foregår. Resten af påsken er der åbent som normalt med høflig selvbetjening.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...