Gå til hoved-indhold
17. oktober 2021 - kl. 18.10

Gærum og KRIF slås om andenpladsen i serie 4

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Nicklas Dam brændte straffespark i topkampen mod FfI.
Af: Michael Frederiksen

SEIF's nederlag og Østervrå IF's sejr betyder, at der stadig er liv i Sparekassen Vendsyssel Ligaen, men kommunemesterskabet ligger stadig til SEIF's højreben - trods dagens uventede nederlag til FfI.

Jyllandsseren 1, pulje 1:

Både FfI og IF Skjold Sæby kæmper for undgå nedrykning. Begge hold tilspillede sig lørdag ét point på udebane.

Skjold - med den rutinerede keeper Christian Mørk hentet op fra andetholdet - spillede 0-0 i Aalborg Chang. Det var fjerde kamp i træk uden Skjold-scoringer.

FfI's kamp i Randers mod bundholdet Kristrup var langt mere målrig. Dem endte 3-3 efter føringer til FfI på 2-1 og 3-2. Thawng Hlawn Ceu, Frederik Guldager og Jeppe Birklykke scorede FfI's mål.

Med to-tre kampe igen er de to lokale mandskaber hverken nede eller  i sikkerhed.


Serie 2, pulje 12:
IF Skjold Sæby spillede 1-1 ude mod Hjørring Frem, som kæmper for at undgå direkte nedrykning, mens Skjold stadig kun er ét point fra den andenplads, som giver adgang til oprykningskampe til serie 1.

Serie 3, pulje 24:
Nedtur for SEIF, som efter ni sejre af ni mulige søndag tabte 0-2 til FfI. Dermed glippede oprykningen - i denne omgang. SEIF har stadig sin skæbne i egne hænder. Kravet er fire point i de to sidste kampe hjemme mod SHI og ude mod FC Vakok. Mikas Seerup var dobbelt målscorer for FfI.

FC Vakok tabte 2-5 ude til SHI og ligger stadig sidst, mens Skagen først spiller tirsdag hjemme mod Hirtshals.

Serie 3, pulje 25:
Endelig lykkedes det igen Østervrå IF at vinde. 3-2 ude over Vodskov. De tre tiltrængte point kom dog i hus efter en haltende præstation af udeholdet.

- Vi mangler stadigvæk en del procenter, før vi er tilbage på det niveau, som vi ved, at vi kan levere. De tre mål kom fra uventet kant: Michael Kiel Thomsen, Marck Olesen og Emil Brobak, oplyser assistenttræner Mathias Rosendal.

Serie 4, pulje 49:

FfI's tredjehold sikrede sig oprykning tidligere på ugen, og søndag vandt de 7-2 over IF Skjold Sæbys tredjehold. Jakob Michelsen lavede hattrick.

Gærum IF's oprykkere indtager andenpladsen, efter at holdet søndag besejrede Bindslev/Tversted IF med 1-0 på udebane trods et rødt kort midt i første halvleg.

Kvissel-Ravnshøj IF, som vandt uden kamp over Østervrå IF's andethold, er på tredjepladsen, ét point efter Gærum IF.

Serie 4, pulje 50:
Dybvad/Hørby kunne definitivt have sikret sig endnu en sæson i serie 4, men tabte 1-2 til Hals FS. Voerså IF imponerede med 1-1 hjemme mod topholdet Asaa. Med to runder igen er Dybvad/Hørby og Voerså IF - der møder hinanden på lørdag - henholdsvis to og ét point Hals FS, som ligger til nedrykning. 

Kvindeserie Vest, pulje 251:
DHF (Dybvad-Hørby-Flauenskjold) kunne ikke stille hold i søndagens udekamp mod VSK Aarhus. DHF er sidst uden point efter 11 kampe og -50 i målscore.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...