Gå til hoved-indhold
03. august 2024 - kl. 00.08

FG90 skal deltage i World Gym for Life i Portugal - skal du med?

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

FG90 vandt i år bronze ved Gym for Life i Ollerup. Det betyder, at FG90 har kvalificeret sig til World Gym for Life i Lissabon næste år. Har du lyst til at komme med til Portugal, kan du efter sommerferien søge om optagelse på FG90's opvisningshold.

Gym for Life er et stævne i opvisningsgymnastik. Det vil sige, at ud over gymnastisk kunnen bliver gymnasterne også vurderet på tema, udklædning, underholdningsværdi og udtryk.

Det er en mix konkurrence, hvor både spring, rytme, akrobatik og andre grene af gymnastik kan stille op, ligesom alle aldre og niveauer også er velkomne. Det er en alle mod alle konkurrence, hvor pointsystemet virker sådan, at alle starter på nul point, og så får man tildelt point herefter. Der er altså ingen fradrag.

- Alderen på vores opvisningshold er blandet. Den yngste, vi havde med til stævnet, er lige fyldt seks år, og ældste er 11 år, men vi tager imod alle aldre, bare man vil noget seriøst med gymnastikken, siger instruktør Helle Christiansen, FG90.

Der er som sådan ikke noget minimumskrav til noget, man skal kunne. Der bliver to opvisningshold efter sommerferien, hvor de bliver delt efter niveau, så der er opvisningshold 1 for de mere øvede gymnaster, men alle er velkomne til at komme forbi til et par prøve træninger, og så finder FG90 et hold, som passer.

- Det vigtigste for opvisningsholdet er, at man tager det seriøst. Vi forventer, at man møder med en positiv og åben tilgang til træningerne, er mødestabil, en god holdkammerat og er klar på hjemmetræning og ekstratræninger, når det er nødvendigt, udtaler Helle Christiansen.

Der har endnu ikke været udtagelse til Lissabon-turen, så der er fortsat plads til dem, som har lyst. Det bliver sådan, at for dem, som går på opvisningshold 1, er turen obligatorisk, mens den på opvisningshold 2 bliver et tilbud.

Der kommer snart mere info her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...