Gå til hoved-indhold
17. januar 2025 - kl. 12.01

Teambuilding med FfI's U14-drenge: Lavede rådyr-gryderet over bål

  • 1 af 7
  • 2 af 7
  • 3 af 7
  • 4 af 7
  • 5 af 7
  • 6 af 7
  • 7 af 7
Af: Michael Frederiksen

Klokken er 15.00, og der er mødetid for fodbolddrengene FfI U14 på Ravnshøj Skole. Dog er det ikke træning eller kamp, der står på programmet denne weekend, men socialt samvær, hygge og teambuilding i gruppen med overnatning og mad over bål.

Godt pakket ind i varmt tøj,  siger drengenes forældre farvel og pas godt på jer selv.

Oplevelsen, drengene skal have, er planlagt af deres trænere i samarbejde med Søren Brogaard. Forældrene er imponerede.

- Sikke et overskud at have - ud over den tid de bruger på at planlægge tre ugentlige træningspas og deres kampe, så er der også lige plads til noget ekstra, og det er ikke første gang, så tak for det, siger forældrene.

Tilbage til hyggen. Forældrene ved ikke helt, hvad der skal ske, men heldigvis er der tid til at smide videoer og billeder op i årgangens gruppe på Facebook.

Der bliver arbejdet på samarbejde i forskelige øvelser og i forskellige hold. Man kan virkelig se deres fulde koncentration på billederne. De skal selv lave deres aftensmad, gryderet med rådyr, over bålet.

Det hele starter med, at rådyret hænger og venter på at blive skåret ud med hjælp fra drengene selv. Kartofler og grønsager, der skal gøres klar. Og selvfølgelig den berømte prik over i'et - en masse fløde, det hører sig til.

- Alle drengene er et stort smil. Sikke en glæde og varme om hjertet, man får som forældre til sådanne videoer og billeder. Efter maden var der tid til indehygge i hallen med boldspil, og et bad var vist også tiltrængt. Efter det blev der stille på siden. Vi forældre skal ikke være med i alt. Boys will be boys.

Kl. 10.30 var der afhentning. Det var en flok trætte drenge, der stod klar. Men alle endnu en oplevelse rigere og et kammeratskab tættere.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...