Gå til hoved-indhold
18. januar 2025 - kl. 11.01

Bangsbostrand Kirke: Sorggruppe starter i næste uge

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

I Bangsbostrand Kirke starter en ny sorggruppe to gange om året, og næste start er onsdag 22. januar. Man er velkommen i sorggruppen, uanset hvor man bor, for den er for alle, som er blevet efterladt.

I gruppen skabes et trygt rum, så der er plads til at tale om de svære følelser.

Der er plads til at tale om tabet, få lov til at græde, få lov at lytte og blive lyttet til.

Der er plads til at tale om alle de gode minder, man har delt med den, der ikke er der længere. Men også om sorgen over det, der aldrig nåede at blive.

Der er plads til at tale om relationen til andre mennesker, der måske synes at forandre sig efter dødsfaldet.

I sorggruppen har de fleste typisk mistet ægtefælle/samlever. Men erfaringen er også, at lidt yngre mennesker, der har mistet forældre, eller lidt ældre mennesker, der har mistet voksne børn, har haft gavn af den særlige omsorg og forståelse, der findes i en sorggruppe.

Sorggruppen mødes syv-otte gange. Næste sorggruppe starter onsdag 22. januar 2025 kl. 16.00, og der er stadig ledige pladser.

Kontakt blot sognepræst Tove Kallehave Brogaard på telefon 30 35 63 26, hvis du overvejer at være med.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...